Høj musik i anlægget i Aars igen torsdag

Af Ture Damtoft, Fredag, 03/05/2024 09:23

AARS: - Det er sommer, og vi har fået en anmeldelse om musik til ulempe i anlægget i Aars igen. Det bliver nok ikke den sidste, siger politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi. 

Torsdag aften og for anden aften i træk var der igen anmeldelser om høj musik i anlægget i Aars.

De kom kl. 20.55 og kl. 21.09. Der blev spillet musik på en soundbox.

- Vores opfordring er, at man altid tænker sig om. Dem, som spiller musik, skal tænke på, der er naboer. Og naboerne skal tænke på, det er sommer. Det er en mellemvej, og vi skal nok komme derned og patruljere, siger Lars Rosenvinge. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"